Aarhus Universitets segl

Velkomst

Hvorfor arbejder vi så meget – og så gerne? Hvordan opstod velfærdsstaten? Hvor kommer ideen om lighed mellem kønnene fra? Hvorfor mener vi, at børn skal gå i skole?  Hvorfor er stat og kirke (næsten) adskilt?  Hvordan blev dansk vores fælles sprog?

Søger man svar på disse og mange andre spørgsmål, må man medtænke 1500-tallets reformation og de forandringer, som fulgte i dens kølvand. Reformationen var et vendepunkt i Danmarks og Europas historie. Også for samfund og kultur. Det handler denne konference om.

Konferencen er den største folkeoplysende begivenhed i Danmark under reformationsjubilæet.

Omkring 70 eksperter fra forskellige fag vil kaste lys over Reformationens betydning for det samfund, vi lever i.  Men de er ikke enige. Kom derfor og blive klogere på debatten om Reformationen!

Vi præsenterer også tre store talere fra udlandet: kulturhistorikeren Lyndal Roper, kirkehistorikeren Thomas Kaufmann og politologen Francis Fukuyama.

Der bydes på festaften i Musikhuset med Søren Ulrik Thomsen, Kathrine Lilleør, Duo Askou/Andersen, Treenighedskirkens Drengekor og Aarhus Symfoniorkester. Middag kan tilkøbes. Konferencen åbnes af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.

Velkommen til MatchPoints Seminar 2017!

Michael Böss

Arrangører og værter:

Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus Kommune og Folkeuniversitetet på vegne af Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017.