Aarhus Universitets segl

Miniforedrag og debat søndag 14.35-16.05

Staten og den offentlige forvaltning

Luther skelner mellem det åndelige og det verdslige regimente, som begge er indsat af Gud, men med forskellige opgaver. Det åndelige regimente, kirken,  skal forkynde evangeliet, mens det verdslige regimente, staten, skal lovgive og udøve verdslig myndighed. Videre siger Luther, at den enkelte skal tjene Gud og medmennesket i "kald og stand". Toregimentelæren og den lutherske kaldsetik har haft betydning for forståelsen af den offentlige forvaltning. Også den offentligt ansatte embedsmand er i tjeneste for Gud i sit kald og er derfor ”tjenestemand”.

I dette panel vil tre forskere belyse Reformationens betydning for synet på den offentlige forvaltning og den offentligt ansatte tjenestemand i Danmark. Vi vil diskutere, i hvilket omfang man kan tale om forskelle mellem lande, hvor den katolske kirke har været flertalskirke, og i lande, hvor reformatorisk kristendom har været fremherskende.

Ansvarlig: Biskop emeritus Karsten Nissen

Ordstyrer: Biskop emeritus Karsten Nissen

Lokale: Per Kirkeby

Oplægsholdere:

Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet og Københavns Universitet: Tjenestemandens retlige forpligtelser mellem Gud og staten

Tim Knudsen, Københavns Universitet: Reformationen og dens betydning for nutidens velfærdsforvaltning.

Mette Frisk Jensen, Aarhus Universitet: Korruptionsbekæmpelse og enevældens kongelige embedsmænd som forvaltere af statsmagten – udviklingen af en embedsetik med pligter for og krav til embedsmændene efter år 1660

 

Forestillingsverdener: magi, religion og videnskab

1500-tallets mennesker levede med en magisk-religiøs forestillingsverden, hvor magiske kræfter kunne udnyttes til både gode og onde formål. Ifølge kirken befandt mennesket sig på en kampplads, hvor Gud og Djævelen kæmpede mod hinanden. Menneskets handlinger påvirkede denne kamp, og man gjorde sig til Djævelens redskab, hvis man f.eks. brugte magi. Det var dog langt fra alle mennesker, der fulgte præsternes advarsler mod magi. Det var f.eks. en udbredt forestilling, at ”signen og manen” mod sygdom ikke var ensbetydende med trolddom. Også når mærkelige tildragelser i naturen og i universet skulle forstås, eksisterede der forskellige forklaringer i krydsfeltet mellem magi, religion og videnskab. I nyere tid er præmisserne for, hvordan viden, tro og overtro diskuteres væsentligt ændret. 

I dette panel vil vi se nærmere på spændvidde og forandringer i forestillingsuniverset hos både lægfolk og lærde. Hvordan kom Reformationen til at påvirke synet på, hvordan godt og ondt virkede i verden, og hvordan man skulle forholde sig til dette som menneske? Hvad skete der, efterhånden som magien i stigende grad blev gjort til ”overtro”, det onde blev fundet i den enkeltes hjerte, og der kom flere naturvidenskabelige forklaringer på fænomener i naturen?

Ansvarlige: Louise Nyholm Kallestrup, Syddansk Universitet og Charlotte Appel, Aarhus Universitet

Ordstyrer: Hanne Sanders, Lunds universitet 

Lokale: Jeppe Vontillus

Oplægsholdere:

Charlotte Appel, Aarhus Universitet: Mellem Gud og Djævel. Det magisk-religiøse verdensbillede efter Reformationen

Louise Nyholm Kallestrup, Syddansk Universitet: Magisk tro og praksis  og de danske trolddomsprocesser

Tyge Krogh, Rigsarkivet: Magi og religion i retssystemet

Morten Fink-Jensen, Københavns Universitet: Studiet af naturen mellem religion og videnskab

 

Musikken

Luther havde høje tanker om musikkens religiøse betydning. I en række udtalelser har han understreget musikkens evne til at hjælpe mennesket til at lovprise Gud. Han har også hævdet, at Gud har forkyndt evangeliet igennem musik, med henvisning til en af samtidens store komponister af polyfon musik, Josquin des Prez (d. 1521). Men Luthers egen største betydning i en musikalsk sammenhæng er uden tvivl gennem salmerne, hvortil han selv muligvis har komponeret enkelte salmemelodier. Salmesangen fik en helt ny og særlig plads og udvikling efter Reformationen. Den blev et afgørende led i gudstjenesten på folkesprogene og har i det hele taget sat et stort kirkeligt-kulturelt aftryk i lutherske lande og deres musikkultur. Disse emner – og lidt flere om forholdet mellem musik og protestantisme – vil blive berørt i sessionen.

Ansvarlig: Anna Vind, Københavns Universitet

Ordstyrer: Bo Kristian Holm, Aarhus Universitet

Lokale: Eduard Biermann

Oplægsholdere:

Anna Vind, Københavns Universitet: Hvad sagde Luther om musikkens betydning for den kristne?

Nils Holger Petersen, Københavns Universitet: Den lutherske musikkulturs genrer

Nils Holger Petersen, Københavns Universitet: Musik og reformatorisk teologi: Mozart og Kierkegaard

 

Marked og arbejdssyn

Hvor den økonomiske debat i dag handler om, hvordan man kan få et samfund af rationelle egoister til at fungere, så drejede 1500-tallets sig langt mere om, hvad der var retfærdigt og rimeligt. I moderne økonomi vil man normalt opdele det økonomiske system i tre markeder: varemarkedet, arbejdsmarkedet og pengemarkedet. For alle tre markeder drejede det sig for Luther om rimelighed, retfærdighed, kald og kristen etik ikke om incitamenter og effektivitet. Priserne på varerne skulle være ”retfærdige”, åger og rentetagning i det hele taget var syndigt, og arbejdet var en pligt og et kald. Sådan fungerer en markedsøkonomi ikke. Mange vil mene, at markedstankegangen er gået for vidt i dag, og vi er derfor begyndt at tale om Corporate Social Responsibility og bæredygtighed. Hvad er forholdet mellem luthersk etik og markedstænkning, og kan vi lære noget om glemte dyder af reformationstidens økonomiske tankegang?

Ansvarlig: Niels Kærgård, Københavns Universitet

Ordstyrer: Niels Finn Christiansen, Københavns Universitet

Lokale: Merete Barker

Oplægsholdere:

Niels Kærgård, Københavns Universitet: Fra Reformationen til moderne kapitalisme

Martin Schwarz Lausten, Københavns Universitet: Renteforbud, åger og pengemarkedet – reformationstidens økonomiske debat

Christian Olaf Christiansen, Aarhus Universitet: Historien om marked og moral

Svend Andersen, Aarhus Universitet: Markedet og luthersk teologi

 

Salmeværksted del 2

Kunne du tænke dig at prøve at skrive en salme? Dette værksted er åbent for alle, men der er begrænset deltagerantal maks. 10 deltagere. Vi vil arbejde med forskellige øvelser til inspiration og som arbejdsredskab. Vi vil tale om, hvad vi forventer af en salme indhold, form, sangbarhed. Vi vil også forsøge at arbejde os ud i randområderne af, hvad man forstår som en salme. Behøver den for eksempel at rime? Hvor går grænsen mellem en salme og en sang med åndeligt indhold? Behøver salmen at være baseret på metriske vers? Pablo Llambías er forfatter og mangeårig underviser på Forfatterskolen på Pastoralseminariets Efteruddannelse og mange andre steder. Han er konsulent på Bibelselskabets aktuelle arbejde for et tillæg til Folkekirkens salmebog.

NB: Stærkt begrænset deltagerantal (6-10 deltagere), der deltager søndag i både del 1 og 2.

Lokale: Victor Albeck bygningen (1265), mødelokale 2.38

Ansvarlig og underviser: Pablo Llambías, forfatter og underviser 


NB: Oplæg og slides fra workshopsene kan som udgangspunkt ikke udleveres efterfølgende