Reformationen vender forståelsen af gudsforholdet på hovedet: Når det kommer til stykket, skal mennesket ikke gøre noget, men modtage. Det sætter i en bestemt forstand alle lige. Samtidig er der ingen tvivl om, at lutherdommen er med til at give konger mere magt. Reformationen er her præget af en bemærkelsesværdig og samtidig dynamisk dobbelthed, som på godt og ondt præger samfundet i de lutherske lande.
Oplæggene i denne session vil følge Reformationens tanker fra Luthers radikale omvending af forståelsen af individets rolle og muligheder over etableringen af stærke kongemagter og stater til diskussionen af Reformationens betydning for udviklingen af demokrati og lighedsidealer. Vi diskuterer, om der er inspiration at hente i Reformationens tanker om individ og samfund? Om Reformationen ikke netop har bidraget til at fastholde mennesket i hierarkiske relationer? Om rækkevidden af reformationens forestillinger om menneskers lighed.
Ansvarlig: Bo Kristian Holm, Aarhus Universitet
Ordstyrer: Bo Kristian Holm, Aarhus Universitet
Lokale: Merete Barker
Oplægsholdere:
Sasja Emilie Mathiasen Stopa, Aarhus Universitet: Luthers menneskesyn
Svend Andersen, Aarhus Universitet: Den politiske arv fra Luther
Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet og Københavns Universitet: Reformationens betydning for ret og lighed
Ved Reformationen mistede ægteskabet sin status som sakramente. Samtidig erstattede ægteskabet og hverdagslivet i husstanden det gejstlige cølibat som den ideale og efterstræbelsesværdige livsform. Ægteskabet var en del af Guds orden og dermed understregede Reformationen familielivet og dagliglivets betydning. Samtidig skabte Luther via sin lære om de tre stænder en model for social orden, hvori husstanden indgik som en grundlæggende samfundsenhed sammen med kirkestand og regeringsstand. Husstanden var den sociale enhed, der dannede ramme om ægteskab, familieliv og dagligdag og var reguleret af gensidige forpligtelser, byggende på det fjerde bud "Du skal ære din far og din mor". Børnenes og tyendets lydighedspligt var modsvaret af en pligt til at opdrage (inkl. revselse) til et godt kristent liv og forsørge.
Vi vil i sessionen diskutere hvilken betydning Luthers idealer for ægteskab og husstand fik efter Reformationen, og i hvilket omfang de har været med til at forme vores forståelse af ægteskab, familie og kønsnormer i det moderne samfund samt de forpligtelser, der knytter sig til individets placering i samfundet.
Ansvarlig: Nina Javette Koefoed, Aarhus Universitet
Ordstyrer: Lars Bisgaard, Syddansk Universitet
Lokale: Per Kirkeby
Oplægsholdere:
Nina Javette Koefoed, Aarhus Universitet: Dagligliv og hustavle i 1700-tallet. Om husfaderens sociale ansvar i praksis; opdragelse, forsørgelse og revselsesret
Agnes Arnórsdóttir, Aarhus Universitet: Ægteskab og Reformationen
Mette Svart Kristiansen, Aarhus Universitet: Reformationen og husets materielle kultur
Anne Løkke, Københavns Universitet: Dødfødte og udøbte børn. Luther og trøst af forældre til døde børn
Kritisk bevidsthed er indbygget i reformatorisk teologi: Den lutherske reformation var en selvkritisk bevægelse, hvis formål ikke var en ny konfession, men kritisk reform. Trods forskellige forsøg gennem tiden på at undgå kritik for at beskytte den kirkelige lære har protestantismen i de forgangne 500 år dannet rammen om en stadigt voksende religionskritik: fra Luther selv over Lessing, Kant og Hegel til Feuerbach, Kierkegaard, Darwin og Løgstrup. I Danmark ses det hos fremtrædende tænkere som Holberg, Grundtvig, Kierkegaard, Sløk og Løgstrup. I sessionen vil vi sætte fokus på og diskutere reformatorisk religionskritik i 19.-21. århundrede.
Ansvarlig: Anna Vind, Københavns Universitet
Ordstyrer: Anna Vind, Københavns Universitet
Lokale: Eduard Biermann
Oplægsholdere:
Mogens Müller, Københavns Universitet: Bibelkritik i oplysningstidens lutherske Tyskland: historien om Reimarus og Lessing
Christian Hjortkjær, Københavns Universitet: Protestantismen og selvet: Feuerbach og Kierkegaard
Hans Vium Mikkelsen, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter: Religionskritik i det 20. århundrede: Barth og Bonhoeffer
Niels Henrik Gregersen, Københavns Universitet: Luther i Danmark: positive og kritiske stemmer
Reformationen medførte et teologisk opgør med det middelalderlige kirkerum, både den kirkelige udsmykning af en del af kirkeinventaret og selve rummet. Der skete på den ene side markante ændringer, på den anden side forblev meget ved det gamle. Ikke mindst medførte den lutherske reformation et nyt syn på brugen af religiøse billeder – som igen adskilte sig fra den måde, man så på billeder i den calvinske reformerte tradition. Endelig satte den omlægning af kirkens økonomi, som Reformationen førte med sig, hvor kirkens besiddelser blev overtaget af kongen og adelen, også præg både på kirkernes udstyr og på produktionen af det. I denne session vil vi stille skarpt både på den teologiske ændring af forståelsen af billeder, rum og inventar, som reformationen gav anledning til, og hvad sammen-filtringen af herskermagt og kirke konkret kom til at betyde for den made, kirkerne kom til at se ud på.
Ansvarlige: Anna Vind, Københavns Universitet og Niels Kærgård, Københavns Universitet
Ordstyrer: Nils Holger Petersen, Københavns Universitet
Lokale: Jeppe Vontillius
Oplægsholdere:
Eva Louise Lillie, Københavns Universitet: Reformatorernes syn på brug af billeder og konkret brug af billeder på reformationstiden
Sissel F. Plathe, Nationalmuseet: Kirkeinventaret før og efter reformationen – brug og genbrug
Niels Kærgård, Københavns Universitet: Kirkeinventaret før og efter Reformationen – set fra økonomisk synsvinkel
Oplægsholderne vil diskutere religionskritik, kritisk bevidsthed og sekularisering i det 19., 20. og 21. århundrede. Diskussionen om Reformationens betydning for den moderne verden har stået på i generationer. Det er blevet hævdet, at det ikke er tilfældigt, at industrialiseringen fik sit gennembrud i overvejende protestantiske dele af Europa. Nogle mener, at Reformationen gødede grunden for sekulariseringen, det videnskabelige gennembrud og religionskritikken. Spørgsmålet er, hvor langt Reformationens betydning rækker ud over det kirkelige og det konfessionelle? Hvad er forholdet mellem religion og videnskab, kristendom og rationalitet, kirke og stat?
Ansvarlige: Jes Fabricius Møller, Københavns Universitet og Hanne Sanders, Lunds universitet
Ordstyrer: Jes Fabricius Møller, Københavns Universitet
Lokale: Samfundsmedicinsk Auditorium
Oplægsholdere:
Tine Ravnsted-Larsen Reeh, Københavns Universitet: Lutherske teologers bidrag til en sekularisering af retspraksis
Hanne Sanders, Lunds universitet: Lutherske vækkelser, sekularisering og modernisering
Mette Buchardt, Aalborg Universitet: Kulturprotestantisme – sekularisering eller sakralisering?
Sebastian Olden-Jørgensen, Københavns Universitet: Reformation, modernitet og sekularisering – et kritisk blik på et par historiske selvfølgeligheder
NB: Oplæg og slides fra workshopsene kan som udgangspunkt ikke udleveres efterfølgende
