Aarhus Universitet og Arkitektskolen Aarhus v/Studio DemokraCity afholder lørdag den 24. maj 2014 - i Søauditorierne i forbindelse med Universitetets MatchPoints Seminar - et seminar, hvor den amerikanske Harvard-Professor Robert Putnam er hovedtaler.
Hvad skaber sammenhæng mellem byen og byens borgere? Hvad er social kapital, og hvad betyder det for den enkelte og for samfundet generelt? Og hvad sker der med et samfund, hvis den sociale kapital forsvinder?
Kl. 09.00 til 11.00 forelæser og diskuterer Robert Putnam, kulturredaktør Rune Lykkeberg og Borgmester Jacob Bundsgaard byens sammenhængskraft, byens demokrati og byens udvikling.
Seminarets første del vil introducere deltagerne til viden om de tre emner gennem formelle oplæg.
På seminarets anden del - mødet mellem oplægsholderne - undersøges teorierne, ideerne og visionerne for at finde svar på konkrete spørgsmål om byudvikling.
For at stille skarpt på Aarhus by har arkitektstuderende forberedt 5 centrale spørgsmål om social kapital, demokrati og byudvikling til de tre oplægsholdere. De arkitektstuderende vil samle op på diskussionerne, bearbejde og konkretisere dem og overlevere konklusionerne til Aarhus by som inspiration til virkeligheden.
Dagens program:
09.00 – 09.10 Velkomst v/ Rektor Torben Nielsen, Arkitektskolen Aarhus
09.10 – 09.40 Social kapital v/ Professor Robert Putnam, Harvard University, USA
09.40 – 10.00 Kaffe
10.00 – 10.20 Demokrati v/ forfatter og kulturredaktør Rune Lykkeberg, Politiken
10.20 – 10.40 Byudvikling i Aarhus v/ Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune
10.40 – 11.45 Diskussion – Spørgsmål fra de arkitektstuderende
11.45 – 13.00 Stående frokost og netværk
Seminaret er på engelsk / Dørene lukkes kl. 9.00