Aarhus Universitets segl

Folkestyrets rugekasser

Én af Inspirationsdagens mange facetter er debatbogen Folkestyrets rugekasser, der udgives på dagen og uddeles gratis til alle dagens deltagere. Bogen sigter på at styrke bevidstheden blandt de frivillige foreninger og forbunds ledere om det frivillige foreningsarbejdes og folkeoplysningsarbejdes betydning for demokrati og social sammenhængskraft. En sådan styrkelse er vigtig, fordi vi lever i en tid, hvor der er en tendens til, at foreningslivet snarere kommer til at handle om, hvad den enkelte kan få ud af det for sig selv, end den gavn, samfundsfællesskabet har af det. Bogen vil levere argumenter, som lederne bl.a. vil kunne bruge i forhold til deres lokalsamfund og de lokale kommuner.


Bogen udgives af Aarhus Universitetsforlag, og er kommet i stand i et unikt samarbejde mellem flere danske universiteter og mange danske foreninger og paraplyorganisationer, bl.a. DGI, DUF, Danmarks Idrætsforening og Højskolerne. Forfatterskaren spænder vidt, og består både af forskere, og ledere fra de mange partnerorganisationer. Kapitlerne er forholdsvist korte, og henvender sig både til foreningsledere og almindelige læsere med interesse i samfundsdebat.


Bogen bliver redigeret af leder af MatchPoints Seminar Michael Böss.