Tid: Fredag den 24. maj kl. 17.00
Sted: Musikhus Aarhus, Rytmisk Sal (17.00-19.15) samt ARoS (fra 19.45)
Priser:
Pris for foredrag, debat og reception: kr. 200
Pris for foredrag, debat, reception og festmiddag på ARoS: kr. 700
MatchPoints Seminar indbyder til en spændende og festlig aften i selskab med den verdensberømte journalist og udenrigspolitiske rådgiver Fareed Zakaria. Arrangementet har særlig relevans for erhvervsfolk og udenrigspolitisk interesserede, men er åbent for alle interesserede.
Musikhus Aarhus |
| |
17.00 - 17.45 | Reception | |
17.45 - 18.30 | Velkomst og foredrag af Fareed Zakaria: “Politics and Culture in the New Economies: Our Concern?” | |
18.30 - 19.15 | Debat om ”Kultur, handel og udenrigspolitik” mellem Fareed Zakaria, Uffe Ellemann-Jensen, Anne Knudsen (Weekendavisen), Georg Sørensen (Aarhus Universitet) og Flemming Rose (Jyllands-Posten). Ordstyrer: Poul Erik Skammelsen (TV2 News) | |
| ||
ARoS | ||
19.45 - 20.15 | Velkomstdrink på ARoS og særåbning af Your Rainbow Panorama | |
20.15 - 22.00 | Gallamiddag |
Det er blevet skrevet om den indisk-amerikanske journalist Fareed Zakaria, at han er ”sin generations mest indflydelsesrige udenrigspolitiske rådgiver” (Esquire), og at han ”nok har større intellektuel rækkevidde og indsigt end nogen anden nutidig politisk tænker” (Boston Globe). Zakaria har i flere år hver lørdag været vært og kommentator på et 2-timers udenrigspolitisk program på CNN. Han er desuden Editor-at-Large på Time Magazine. Tidligere har han været chefredaktør på Foreign Affairs og har skrevet for The Washington Post, The New York Times, The New Yorker og Wall Street Journal. Han er forfatter til bestsellere som The Future of Freedom og The Post-American World. Hans bøger er blevet oversat til over 25 sprog, og han er blevet nævnt som kandidat til posten som amerikansk udenrigsminister.
Da Den post-amerikanske verden udkom i 2009, skrev Zakarias danske forlag (Informations Forlag): ”Den Post-amerikanske verden er en økonomisk, politisk og historisk analyse af en ny verdensorden. Vor tids ”store historie” handler ifølge Zakaria om de nye vækstlandes fremgang – mens vi i Vesten har fokuseret politisk på verdens tabere, terrorister og slyngelstater, så kommer den ny tids udfordring i virkeligheden fra verdens vindere, de nye markeder i øst og syd. Den post-amerikanske verden handler ikke om den vestlige verdens undergang, men om en moderne verden med mange nye spillere, ikke mindst Indien og Kina, på banen. Fareed Zakaria leverer en uundværlig økonomisk, sikkerhedspolitisk og kulturel analyse, for alle, der gerne vil vide, hvad det vil sige at leve i en global æra.